1 . Prize in open project competition

Ongoing 2024

Nokken

Navigation i et øhav

Stavn fjords karakteristiske landskab er formet af istidens bevægelser.

Fra øst til vest, præges områdets topografi, flora og fauna, som før var øhav, af isens aflejringer af sten, grus og sand.

Længslernes bugt har potentialet til at blive en destination. Områdets varierende landskaber kunne oplagt forbindes af en ny landskabelig rute, med pejlemærker, som shelters, fuglekiggertårne og ly, der gør det muligt at tage ophold på ruten.

Langør er på en gang kulturhistorisk destination og hverdagsrum. Her skal trædes let, hvis stedets hovedkvaliteter; horisonten, fuglelivet og fiskerbyens lavmælte typologi, skal træde frem. Byens egenart og landskabet omkring kan fungere som formidler og navigationværktøj, hvis det bliver tydeliggjort.

Samsø udgør vores materialebank. Sten, grus og træ former på forskellig vis rum til læring, samling, leg og ophold.

Samlingspunktet på Nokken ”Kompasset” peger på Langørs relation til landskabet.
Det nye pejlemærke lægger sig i sigtelinjen fra byens samlende gadeforløb og kan danne udgangspunkt for en formidling af stedet. Herfra udpeger sigtelinier nedfældet i befæstelsen, hvilke øer, fuglekolonier og fortifikationer, man ser på. Nedslaget er samtidig tænkt som en robust ramme til markeder, fest og Sankt Hans.

Et havbad og ”Platformen” med læring og leg spænder oplevelserne i Langør ud; fra hverdag til fest, fordybelse og leg, madpakkespisning og kulturarv. Sammen med mobile elementer, som gør det muligt at zoneinddele trafikken samt forandre by og havnerummens brug henover året.

Slotsgrus danner faste, ganglinier og leder til Nokkens yderpunkt,” Kompasset” hvor en slotsgruscirkel tegnes op af en pigstensbelægning og danner overgang til den kampestens sikrede havnekant. Store, kløvede kampesten nedlægges som en del af fladen og poleres for at spejle himmellyset og træde frem.

Relief i stenfladen danner formidling med nedgravede, tekstede sigteliner, som peger ud til historiske og landskabelige pejlemærker.

Med reference til øhavet lægges lokalt, sankede marksten, både som del af belægningen, som bæringer til opholdsplatforme og som ”ødannelser” i vandkanten der giver måling af ebbe og flod.

Et havbad forbinder træbro og havvand med en handikapvenlig rampe, som sammen med trin, danner ophold tæt på vandet hele året.

Kompasset